Vælg den rette dyne for en god søvn

Som de fleste nok er klar over, så spiller søvn en meget stor rolle i forhold til vores generelle sundhed. Uden søvn er der ikke nogen mennesker der fungerer optimalt, og undersøgelser har vist at mangel på søvn, ikke blot er udmattende, det kan rent faktisk være decideret sundhedsskadeligt. Det er med andre ord vigtigt, at man får sin nattesøvn.

Ha’ styr på soveværelset

Der er flere ting der spiller ind i forhold til at få en god nattesøvn. Eksempelvis skal soveværelset helst være relativt køligt, da det giver en bedre søvn at sove lidt køligt end for varmt. Derudover er det vigtigt at der kan blive helt mørkt i soveværelset, da kroppen bedst sover, hvis der er mørkt omkring den. Kroppen er indrettet således at den kører efter rytmer, og disse er blandt andet bestemt af lyset. Kroppen er altså ganske enkelt indrettet til at skulle sove, når det er mørkt og derfor er det vigtigt med at soveværelse, hvor der ikke kommer for meget lys ind.

Mindst lige så vigtigt er det naturligvis hvad du sover på og ikke mindst hvad du sover med. En god seng med en god madras er altafgørende for en god sund søvn. Den må hverken være for blød eller for hård, men præcis hvordan den skal være er forskelligt fra person til person. Det er derfor en rigtig god ide at prøve en seng inden du køber den.

En hovedpude er også en vigtig del af søvnen, da det betyder meget, hvordan du ligger i forhold til din ryg og nakke. Nogen foretrækker en stor pude, mens andre hellere vil have en lille. Nogen foretrækker dun, mens andre hellere vil have skum, og ligesom med madrassen, så afhænger det af personen, hvilken der er den bedste type.

Endelig er der dynen, og her er det bestemt heller ikke ligegyldigt hvilken en du vælger. Det er vigtigt at den hverken er for tyk eller tynd. Du skal kunne holde varmen, men ikke have det for varmt. Det er derfor en god ide at have en vinter og en sommerdyne. Vælg eventuelt en dyne af kapok, da kroppen bedre kan ånde i dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *