Har du akut behov for en tandbehandling?

Akut tandlæge

En akut tandpine eller en knækket tand kan være yderst ubehagelig og smertefuld, og medmindre du oplever det i din tandlæges åbningstid, og de tilfældigvis har en ledig tid til dig, så kan det være en længere smertelig affære.

Forestil dig for eksempel, at du falder og knækker fortænderne under en bytur fredag aften, eller du lørdag morgen oplever en helt ulidelig smerte i dine tænder. I sådanne tilfælde kan det være altafgørende at kunne komme hurtigt forbi en tandlæge.

Find den nærmeste vagttandlæge

Sommetider kan det være nødvendigt at kunne få behandling hos en tandlæge med det samme, før et tandproblem udvikler sig og gør det sværere at få behandlet problemet ordentligt. I sådan et tilfælde er det meget vigtigt at komme hurtigt forbi en vagttandlæge eller en akuttandlæge, som med det samme kan vurdere, hvilken behandling der er den rette i det konkrete tilfælde.

Mens langt de fleste tandproblemer godt kan vente til den næste ledige tid hos din egen tandlæge, så kan du samtidig opleve symptomer, som du ikke må ignorere, da du så risikerer at gøre problemet værre. I mange byer er det derfor muligt at komme hurtigt forbi en akuttandlæge, der kan undersøge dig og give dig både smertelindring og den nødvendige behandling.

Det kan være en rigtig god ide at undersøge den nærmeste vagtlæge i dit område, så du ved, hvem du skal rette henvendelse til, hvis du eller dine nærmeste får brug for det. Her er Tandlægerne ved Storkespringvandet for eksempel et rigtig godt bud på en tandlæge, der også fungerer som akuttandlæge i det centrale København.

Godt at vide, før du henvender dig til en akuttandlæge

Man kan godt få den tanke, at fordi en akuttandlæge står til rådighed i det meste af weekenden og om aftenen, så er det langt dyrere at besøge vagttandlægen, end det er at besøge sin sædvanlige tandlæge. Men faktisk er priserne ofte de samme, uanset hvornår du kigger forbi hos tandlægen. Som udgangspunkt bør du altså ikke tøve med at ringe til en akuttandlæge uden for de sædvanlige arbejdstider, fordi du frygter for en meget dyrere behandling.

Er du i tvivl om prisforskellen, bør du opsøge din nærmeste akuttandlæge og sammenligne deres priser med priserne hos din egen tandlæge. Endvidere skal du heller ikke være bekymret for, at akuttandlægen kun ’lapper’ problemet, hvorefter du alligevel bliver nødt til at opsøge egen tandlæge for at få den helt rigtige behandling. Du risikerer altså ikke at bruge ekstra penge på behandlingen.

Hos akuttandlæger kan du forvente en behandling og en tandlæge, der er præcis lige så effektiv, professionel og omhyggelig som din egen almindelige tandlæge. Det kan med andre ord være en rigtig god ide at bestille en tid hos en akuttandlæge, hvis du oplever pludselige smerter, eller hvis dine tænder knækker. En akuttandlæge eller en vagttandlæge kan give dig en lige så tryg oplevelse og en lige så god behandling, som tandlæger med almindelige åbningstider kan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *