Selvfølgelig er det oplagt, at dyrlæger arbejder med dyr, men hvad indebærer jobbet som dyrlæge, og hvorfor ligger karaktergennemsnittet på uddannelsen så højt? Du husker sikkert dengang, du var lille og alle sagde, at de ville være dyrlæger. Måske var det også din drøm. Da I blev ældre, begyndte der måske at komme andre drømmejobs op, og dyrlæge blev lige så stille lagt i baggrunden hos nogle, men der var alligevel stadig et par stykker, der brændte inderligt for drømmen om at blive dyrlæge.
Det er næsten lige så svært som at være almindelig menneskelæge
At være dyrlæge handler ikke kun om at give en hund piller eller hjælpe en såret fugl ud af et net. Det handler også om operationerne og en stor viden på dyrs anatomi. Som menneskelæge ser de fleste kroppe ens ud indvendigt, og ja der er selvfølgelig et mønster hos dyr, men hvis ikke det er den samme race, så bliver det lige pludselig svære end som så. Derfor er det utrolig vigtigt, at man har lyst og overskud, hvis man vil være dyrlæge, da både studiet og arbejdet tager en stor del af ens tid. Ligeså er gennemsnittet på uddannelse højt ligesom hos almindelige læger.
Typiske arbejdsopgaver
Dyrelæger laver arbejde som forebyggende sundheds pleje, det vil sige
- vaccinationer og tandpleje.
- diagnostiske undersøgelser
- medicinsk behandling og operationer.
- adfærdsrådgivning og -behandling.
kilde: Herning Dyrehospital Herning.
Dyrlæger tager sig også af akutbehandlinger af dyr, der er kommet til skade og nogen kan være tilknyttet politiet og andre instanser, hvor der kan være brug for rådgivning i forhold til dyr. Der er altså en bred vifte af opgaver en dyrlæge kan tage sig af, når det angår det enkelte dyr. Derfor kan det også være en fordel at kontakte din lokale dyrlæge og høre, hvilke muligheder der er, hvis du f.eks. gerne vil arbejde med dit dyrs adfærd eller andet.