Hvorfor er alkohol usundt for kroppen?

Der er ingen tvivl om, at vi gang på gang mærker på egen krop, hvor usundt alkohol egentlig er. Tømmermændene kan være overordentlig slemme, og mange render fra sengen og direkte ud på toilettet hele dagen, hvis den virkelig har fået gas natten forinden. Konsekvenserne er altså meget tydelige dagen efter, men alkohol skader faktisk kroppen mere, end man lige skulle tro. Du kan blive lidt klogere på alkohols virkning på kroppen herunder!

Alkohol skader primært din lever!

Når man indtager alkohol bliver det absorberet og overført stort set direkte til blodbanen, hvor det bliver transporteret ned til leveren, der dermed kommer på overarbejde. I leveren omdannes alkohol til det meget skadelige stof – acetaldehyd – hvorefter det hurtigt omdannes til eddikesyre, der kan forbrændes andre steder i kroppen. Dermed er det din lever, der primært tager den skadelige effekt af alkohol, da acetaldehyd er med til at forgifte din krop.

Alkoholforbrændingen får højeste prioritet i leveren, da alkohol er yderst skadeligt for resten af kroppen, og dermed bliver leverens andre opgaver så at sige sat på pause. Dette betyder f.eks. at leveren ikke forbrænder ligeså meget fedt, som den plejer, hvilket på sigt kan udvikle sig til fedtlever. Med andre ord kan et stort alkoholforbrug være den medvirkende årsag til en alvorlig leversygdom, som man altså skal leve med resten af livet. Herudover kan man udvikle mælkesyreforgiftning, da leveren normalt står for at fjerne den overskydende mælkesyre fra musklerne.

Hvorfor drikker danskerne så meget, når vi kender konsekvenserne?

Danmark er et af de lande, der konstant topper listen over lande, der har det højeste alkoholforbrug på verdensplan. Alkohol er en stor del af den danske kultur, men det kan naturligvis undre, hvorfor danskerne drikker så meget, når vi er klar over, hvad alkohol gør ved kroppen. Faktum er dog, at dette hensyn til egen krop fuldstændig forsvinder, når vi sidder til en festlig sammenhæng. Vi tænker ikke over konsekvenserne, fordi vores normer gør det fuldt ud legalt at drikke alkohol ved næsten enhver lejlighed – ja, man er nærmest udenfor, hvis man ikke drikker med. Derfor vil alkohol for evigt være en medvirkende faktor til for tidlig død hos mange danskere, men vores alkoholindtag kommer næppe til at ændre sig særlig meget over tid!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *