Vi har nok alle sammen hørt det gamle råd med, at vi skal have minimum 30 minutters motion hver dag, og vi skal gå minimum 10.000 skridt om dagen. Dette er dog tal der er gældende for voksne, og er ofte slet ikke tilstrækkeligt for børns vedkommende. For årtier tilbage var problemet langt mindre, og børn kom oftere ud og lege, og fik i langt højere grad til en eller flere aktivteter som fodbold, håndbold og lignende.
I Danmark anno 2018 er der flere og flere der bliver overvægtige og flere og flere der ikke bevæger sig nok i hverdagen. Det gælder både voksne, men det gælder især også børn. Voksne kan selv tage ansvar, men forældre er ansvarlige for deres børn, og derfor også ansvarlige for at opfordre, præge og ikke mindst hjælpe til med at de får nok motion i det daglige.
Lad det komme gennem lyst og ikke tvang
Man kan naturligvis forsøge at tvinge sit barn til at dyrke motion eller vælge en sportsgren de skal gå til, men hvis projektet skal blive en succes, så er det vigtigt at det er barnet selv der har lyst, og ikke er noget det føler sig tvunget til.
Den bedste måde er få børn til at være interesseret i noget, er hvis man selv deltager i legen og ikke bare sender dem ud selv. Synes du det kunne være fantastisk, hvis din dreng ville begynde at spille fodbold, så investér i nogle fodboldmål til haven, og spil med ham.
Det er OGSÅ dit ansvar
I forbindelse med sundhedsprofilen der netop er udkommet, har regeringen udtalt at børn skal bevæge sig mere i skolen, men som det er med så mange andre ting, så starter de gode vaner i hjemmet. Det er altså ikke nok at vi som forældre læner os tilbage og tænker, at skolen nok tager sig af det. Hvis du er som de fleste andre, så tager du sikkert heller ikke selv skade af at bevæge dig lidt mere.
Hvis du tænker over det, så løber små børn næsten altid i højere grad end de går. Det er først når de bliver lidt ældre, at de bliver mere magelige og hellere vil gå. Udnyt deres energi fra de er små, og få dem til at holde et højt aktivitetsniveau, det er langt lettere end at skulle have dem i gang senere i livet.