Sådan bliver du lettere gravid

Der er rigtig mange danske kvinder , der ser det som en selvfølge at de skal have børn, når de når en vis alder. For rigtig mange er det da heller ikke et problem, men for mange kommer det ikke helt så let, som de havde regnet med, og det kan der være flere grunde til.

Det er ikke kvindens “skyld”.

Selvom det ikke bunder i fakta, så er der ofte mange kvinder, der bebrejder sig selv, hvis de ikke kan blive gravide. Tal fra Sundhed.dk viser dog, at det kun i omkring en tredjedel af tilfældene forholder sig sådan. I en anden tredjedel er det hos manden årsagen skal findes, og i den sidste tredjedel er det en kombination af manden og kvinden.

Der findes som sagt mange mulige årsager, men blandt de hyppigste finder man nedsat sædkvalitet (hos manden åbenlyst), beskadigede æggeledere, manglende ægløsning og lidelsen PCOS – polycystisk ovariesyndrom, som menes at ramme op mod 10% af kvinder i den fødedygtige alder.

Det kan i selv gøre

Der findes mange bøger om hvordan man kan spise sig gravid, eller i hvert fald hjælpe graviditeten på vej. I mange tilfælde kan der blive lovet lidt for meget, men der er ingen tvivl om, at hvis det kniber med at blive gravid, så er det første sted man bør kigge på sundheden. En sund krop vil i langt de fleste tilfælde have lettere ved at blive gravid, og i alle tilfælde vil det være sundere for fostret, hvis du lever sundt, efter at være blevet gravid.

Hvis manden har problemer med sædkvaliteten, hvilket man ikke kan vide uden at få det testet er sund kost også en vej til en højere kvalitet. Flere vitaminer, mindre alkohol og eventuelt tobak hjælper både sædkvaliteten og den generelle sundhed.

I stedet for at have en god fornemmelse for, hvornår du som kvinde har ægløsning, så tag en test, så du er heller sikkert. En ægløsningstest er billig, og kan købes i velassorteret supermarkedet, på apoteket eller lige her. På den måde kan i lettere time, hvornår der skal “arbejdes” på projektet. Hvis testen over en periode ikke viser en ægløsning, er det en god ide at søge læge, da grunden i mange tilfælde kan være før omtalte PCOS, hvor ægløsningen er tilfældig eller ikke eksisterende.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *