Der findes næsten ikke noget bedre end at vågne op og være udhvilet og frisk. Det er dog de færreste, der oplever dette, når vækkeuret ringer om morgenen. Nøglen til at føle sig udhvilet og frisk er at få en god og dyb nattesøvn – og at få søvn nok uden at få for meget. Søvnen er utrolig vigtig for vores generelle sundhed og velbefindende, og derfor bør du også få styr på dit søvnmønster, hvis du ofte føler dig træt. Herunder får du nogle forskellige tips til, hvordan du kan gøre dette.
Sov mellem syv og ni timer hver nat
Det er meget forskelligt, hvor mange timers søvn vi har brug for. Nogle har brug for ni timers søvn, mens andre kun har brug for syv. Hvis du vil have en god søvnrytme, bør du undgå at sove mindre end syv timer og mere end ni timer hver nat. Hvis du sover mindre, får kroppen ikke den hvile og søvn, den har brug for. Hvis du sover mere, kan din krop gå i en form for dvale, der kan være svær at vågne fra – og derfor kan du altså også komme til at føle dig træt af for meget søvn. Hvis du finder et stabilt søvnniveau og holder dig til det, vil du opleve, at din søvnrytme bliver bedre, og at du kommer til at føle dig mere udhvilet.
Sov i en god seng
Sengen har bestemt en betydning i forhold til vores søvn. En god seng kan gøre det lettere at sove godt, fordi den lader kroppen slappe af, som den skal. Hvis du ikke har en god seng, kan sengen udsætte din krop for et unødvendigt tryk, der kan give smerter – både om natten og dagen. Både madras og topmadras bør tilpasses til din krop. Find udvalget af topmadrasser her. Hvilken topmadras du skal vælge, afhænger af, hvad du vejer, og hvordan du ligger om natten – altså din foretrukne soveposition.
Læg telefonen fra dig før sengetid
For meget skærmtid inden din sengetid kan gøre, at du får en mere forstyrret søvn, samt at du kan have svært ved overhovedet at falde i søvn. Derfor er det en rigtig god idé at lægge telefonen fra dig en time før sengetid. Du kan i stedet bruge tiden på at læse en bog, lytte til en meditation, tage et varmt bad eller noget andet, der kan få din krop og dine tanker ned i gear. På den måde gør du din krop klar til, at den skal sove frem for at fortælle den, at den skal være vågen.
Du kan desuden sørge for, at der altid er en behagelig temperatur i dit soveværelse, at der er ryddet op omkring dig og at drikke en varm kop te inden sengetid.
Billede: https://pixabay.com/photos/bed-sleep-girl-white-tired-pillow-945881/