Det er en god ide at være medlem af en a-kasse, så du er sikret økonomisk, hvis du mister dit arbejde.
Du tænker sikkert, at du ikke regner med at blive arbejdsløs, men man kan ingenting vide om fremtiden.
Især hvis du er under uddannelse, så er det fornuftigt at blive medlem hurtigst muligt, så du kan få dagpenge, hvis det ikke lykkes at skaffe dig job efter endt uddannelse.
Du skal blot huske på, at det er et krav hos alle a-kasser, at man har været medlem i ét år, før du har ret til at få udbetalt dagpenge.
Fordele for dig som medlem
Når du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få tilskud til både kurser og efteruddannelser, ligesom du kan få gratis hjælp og vejledning til udarbejdelse af ansøgninger og CV.
Du kan også få rabat på for eksempel medlemskaber af diverse klubber, fagforening eller lignende.
Hvilken a-kasse skal du vælge?
Der er mange a-kasser at vælge imellem se for eksempel akasser.ekstrabladet.dk/, hvor du kan sammenligne de forskellige.
Inden du vælger a-kasse, bør du gøre dig nogle overvejelser.
Du kan vælge en a-kasse med speciale i dit fag eller din ansættelse, eller du kan vælge en, der optager alle. Sidstnævnte er typisk lidt billigere, men er til gengæld måske ikke eksperter indenfor lige præcis dit fagområde.
Du får det samme i dagpenge, uanset hvilken a-kasse du vælger – det er nemlig staten, der betaler dine dagpenge, mens det er a-kassen, der laver beregningen på baggrund af lovgivningen, ligesom det er dem, der udbetaler dagpengene til dig.
Der kan være forskel på, hvad a-kassen tilbyder af kurser, efteruddannelse m.m. Her skal du vælge efter dine behov. Du kan frit skifte, når du først er inde i systemet, og din anciennitet følger med.