Vores gode helbred er noget af det vigtigste, vi har, fordi det udgør fundamentet for alt andet i vores liv. Derfor er det også vigtigt at passe på sit gode helbred, lytte til kroppens advarselssignaler og sørge for at få det undersøgt, hvis man oplever eller mærker noget, der giver anledning til bekymring. Noget af det bedste, man kan gøre, hvis man vil holde godt øje med sit helbred, er at få en MR-scanning, hvor hele kroppen undersøges – en såkaldt MR-helkropsundersøgelse. Hvad det er, og hvad det kan gøre for dit helbred, kan du læse mere om nedenfor.
Hvad er en MR-helkropsundersøgelse?
En MR-helkropsundersøgelse er en undersøgelse af hele kroppen, der foretages ved hjælp af en MR-scanning. MR er en forkortelse for magnetisk resonans, som er en måde at producere billeder af kroppens indre på. Måske har du set billeder af en MR-scanner før. Scanneren er tunnelformet, cirka 180 cm lang og har hul i begge ender. Hullet, der danner tunnelen, har en diameter på 70 cm. Når scanningen foretages, ligger man på ryggen, mens lejet, man ligger på, kører frem og tilbage. På den måde scannes hele kroppen, og man får således billeder af hele kroppens indre. I alt scannes syv regioner af kroppen – hovedet, halsen, brystkassen, ryggen i to dele, maven og bækkenet.
MR-scanninger har ingen bivirkninger for kroppen og er således helt ufarlige at få lavet. Til gengæld kan de sige rigtig meget om, hvordan det står til med dit helbred.
Hvad kan man se med en MR-undersøgelse?
Men hvad er så egentlig sundhedsfordelene ved at få foretaget sådan en MR-helkropsundersøgelse? Fordelene er mange. Når man har billeder af hele kroppens indre, kan man få øje på flere forskellige tegn på sygdomme, men det er især kræftsygdomme, man kigger efter, når man foretager disse MR-scanninger. Kræft rammer som bekendt rigtig mange mennesker, og cirka 15.000 danskere dør hvert år af kræft. I mange tilfælde kan kræft kureres ved den rigtige behandling, og hvis kræften opdages i tide, inden den spreder sig til større dele af kroppen. Som hovedregel er det sådan, at jo tidligere, kræften opdages, jo bedre muligheder er der for at blive helbredt. Derfor er det også en god idé at holde øje med de faresignaler, der kan indikere kræft. Det kan man altså blandt andet gøre ved hjælp af en MR-undersøgelse.