Er du en af de heldige, som har fået udbetalt en børneopsparing af dine forældre? Det er virkelig fedt, hvis du er så heldig, men det er også noget af et ansvar. Dine forældre har sparet sammen til dette igennem hele din barndom og ungdom, så du bør også bruge pengene på noget fornuftigt. Det er selvfølgelig helt op til dig selv, men hvad kan du faktisk bruge dem på?
Spar yderligere op
Står du ikke og mangler noget, men vil egentlig gerne bare gemme pengene, kan du bare sætte dem ind på en opsparingskonto og selv arbejde på at gøre summen større. Lige pludselig støder du nok på noget, du vil bruge pengene på. Så ved du også, at det er det rigtige, når du har gået og tænkt over det så længe.
Tag kørekort
Hvis ikke du allerede har kørekort, ville det være rigtig smart at bruge pengene på, hvis altså du kunne tænke dig at kunne køre bil. Det er en kæmpe frihed at kunne køre bil selv. Kørekort er ikke billigt, så det kræver en god sum penge. Udover selve kortet er det også meget vigtigt, at du køber et førstehjælpskursus til kørekort. Det kan være noget af en rutjsebane at tage kørekort, men i sidste ende vil du blive rigtig glad for det.
Køb dig din egen bil
Har du allerede kørekort, og vil egentlig gerne bare i gang med at køre en masse? Så kan du bruge pengene på at købe eller spare sammen til din helt egen bil. Du kan være helt sikker på, at du vil blive glad for den, for igen, så er det en kæmpe frihed at kunne køre rundt selv. Hvis du går på en uddannelse, der ligger et godt stykke væk, er det også smart, da du slipper for at tage bussen eller toget.